Forside

Parga.dk - start rejsen til Parga her

Parga.dk - rejseguide og information om Parga

Når man hører om en lille by med ca. 2000 indbyggere placeret i det nordvestlige Grækeland, er ens første tanke ikke nødvendigvis et sandt ferieparadis. Byen er dog kun en lille del af Epiros-provinsen, der med sin lidt afsides beliggenhed gemmer sig fra den resterende del, indeholdende godt og vel 100.000 indbyggere. Parga er en enormt smuk by og kendt for sine smukke huse, der smyger sig op af bjergsiden og er spækket med hele 3 forskellige strande. Den første er lille og børnevenlig og kaldet ”Krioneri”, tæt ved denne er ”Piso Krioneri” som er en del mindre børnevenlig, men til gengæld byder på nogle skønne klippeformationer. Derefter møder man den absolut uundværlige og slet ikke lille Valtos-strand, der er lang, flot og lækker, samtidigt med at den byder på mange forskellige aktiviteter i form af alt indenfor vandsport og skrigeture i bananbåde.

Sidst men ikke mindst finder man et par kilometer væk, den flotte, men absolut ikke børnevenlige Vlichnos-strand.

Udover at være fyldt med strande byder området også på en flok lokale mennesker, hvis børn render og leger på gaderne hver evigt eneste dag. Man vil altså opdage et miljø, hvor man ret hurtigt føler sig hjemme og, hvor ens egne børn har mulighed for at møde andre på deres egen alder fra alle mulige lande, som enten leger rundt på strandene eller er med til nogle af de mange spændende aktiviteter der foregår omkring byen.

Valtos beach parga
På billedet ses Valtos Beach - en af Pargas langstrakte sandstrande.

Et vildt område

Er man til noget vild og frodig natur, så kan man også tage et par kilometer væk fra byen. Omkring byen finder man nemlig ufatteligt mange spændende træer, der alle har historien med sig. I modsætning til almindelige olivenlunde, hvor oliventræerne bliver dyrket med et økonomisk perspektiv har man i et større område omkring Parga ladet træerne gro naturligt. Dermed måder man kæmpestore pinje-, citrus- og oliventræer i massevis. Dette i sig selv er en kæmpe oplevelse, som du ikke finder mange steder i verden. Dette skyldes ganske enkelt at man mange af de steder hvor oliventræer dyrkes, tænker på den foromtalte økonomi, hvormed man ikke har plads til denne overdådige skov af spændende frugttræer.

Græsk Mythologi

Ikke ret langt fra Parga møder man floden Acheron, der på dansk ville oversættes til ”sukkenes flod”. Floden er i den græske mythologi kendt for at være en af de mange floder, der mødes og samles i Styx, som er vejen til dødens rige. Dødens rige er den græske mythologis svar på helvede, hvor den almindelige befolkning når de er afgået ved døden samles i ren fortvivlelse. Kun de mennesker der har gjort allermest lykke i flere liv af gangen ville efter en tur igennem floden Styx blive placeret i Semiramis hængende haver, hvor de ville leve et overdådigt og skønt efterliv i stil med kristendommens himmel. Er man ikke alt for overtroisk har man dog mulighed for at tage ud til fiskerbyen Ammoudia via båd, som ligger lige omkring 20 kilometer fra Parga. Her findes rigtigt lækre sandstrande, som klart kan anbefales et besøg. Når ungerne og jer selv så har nydt en lang og skøn dag med udsigt udover det skønne Ioniske hav. Herefter vil man spotte de flotte fiske-, lyst- og udflugtsbåde der ligger side om side. At se en fiskebåd giver for nogle en vis lyst til fiskebuffet, hvilket man så kan skynde sig ind på en af de mange super spændende fiskerestauranter, der hver især serverer områdets specialiteter og andre spændende fiskeretter til enhver alder og smag.

Er man ikke bange for gamle kulter, kan man desuden i området vælge at besøge Nekromantions ruiner, hvor man for mange hundrede år siden, mente at kunne komme i kontakt med sine afdøde igennem kultens præsteskab.
Necromanteion
Nekromantions ruiner - foto af Anna Apostolidou

 

Historie og forsvarsværker

Mange af de ting der er en del af og omgiver byen Parga er rent faktisk grundet forsvar imod mange forskellige nationer igennem tiden. For det første møder man borgen, der på engelsk kaldes ”Castle of Parga”, hvilket er lige hvad den var. Den blev nemlig i første omgang opført af byens borgere i det 11. århundrede, da man forsøgte at holde henholdsvis piraterne og i højeste grad tyrkerne ude af landet. Man var ikke specielt interesserede i at blive invaderet af det Osmanske rige, som regerede det meste af Østeuropa på det tidspunkt. Herefter blev borgen dog Normannerne og senere igen venitianerne, senere igen franskmændene og til sidst englænderne der i starten af 1800 tallet solgte det til tyrkerne inden det igen kom på græske hænder i begyndelsen af 1900 tallet.. I alle tilfælde et effektivt forsvarsværk, der har været funktionelt i mange hundrede år for flere forskellige nationer, og som i dag udelukkende fungere som en turist attraktion.
Udsigt over Parga by centrum
Udsigt over Parga by - til venstre i billedet ses Parga-Castle (Castle of Parga)

Skoven der omgiver byen, blev ligeledes for første gang skabt omkring det 13. århundrede, som et klassisk forsvarsværk imod større hære og samtidigt til at støtte flyden, hvormed man var en stor støtte.

Alt i alt er besøget fyldt med oplevelser, som både forklarer dig om de klassiske militære forsvarsværker, men også byder på en skøn lille oase af spændende oplevelser med hav og badning til alle sider, samt klippevægge og smukke ukontrollerbare skove som en barriere imod omverdenen. Altså en ferie der både byder på alt, hvad en historieinteresseret kunne tænke sig og samtidigt er et moderne feriemål, med en luksuriøs tilgang til det at holde en god ferie i varmen.

God rejse !